Systemleverance
Alt arbejde udføres efter gældende standarder og alle tekniske installationer udføres i industriel kvalitet og med VA godkendte komponenter.
El- og automatikarbejde udføres af ATES A/S i standardtavler udviklet i samarbejde med Grundfos. Al styring udføres på anerkendte industrielle platforme med åbne og fuldt dokumenterede protokoller.
Der samarbejdes udelukkende med solide og erfarende underleverandører, og der stilles krav om, at de alle skal leve op til ATES A/S høje kvalitetskrav.
Alle anlæg leveres fuldt indkørte og overdrages efter grundig instruktion fuldt dokumenteret til bygherre.
Standardisering og systemudvikling
ATES A/S og Grundfos har i samarbejde hjemhentet erfaringer fra Danmark, såvel som fra Europa, og fundet behov for at udvikle standardiserede løsninger, som ikke baseres på enkeltmandsværk.
Således er der indgået samarbejde om at udvikle ATES løsninger, som bygger på Grundfos’ standardkomponenter og produktprogram, hvorved bygherre sikres en løsning af høj kvalitet,
Løsningerne leveres med semi-plug&play-enheder, der overordnet styres fra den leverede hovedstyretavle. Softwaren i boringstavlerne, såvel som i hovedstyretavlen, er standardiseret. Softwaren bygger på mange års erfaring og leveres med åbne protokoller.
I løsningerne er kvalitet, adgang til reservedele og servicerbarheden sat i højsædet. Ligeledes er sikkerhed vægtet meget højt, og der er således indbygget lokale såvel som overordnet sikkerhedsfunktioner, hvorved ATES anlægget ikke lider skade i tilfælde af kritiske fejl.