Naturlige energikilder er fremtidens ressource til bæredygtig og grøn energiproduktion
Grundvand, spildevand og havvand kan udnyttes i højeffektive, energibesparende og økonomisk attraktive energianlæg, som udnytter naturens egne ressourcer til grøn og bæredygtig produktion af køling, varme og kan desuden udnyttes til termisk energilagring.
Fra tanke til færdige og idriftsatte anlæg er ATES A/S med som partner og sikrer med hensyntagen til natur, miljø og øvrige omkringliggende interessenter en løsning, der giver et robust og fleksibelt energianlæg.
Vi tilbyder geoenergi-, spildevands- og havvandsenergianlæg i alle entreprise- og partneringsformer, og indgår samarbejde både som fag- såvel som totalleverandør.
Tag os med på råd så tidligt i processen som muligt og træk på vore eksperter, der kan hjælpe med dimensionering, projektering og levering af alle former for energianlæg - herunder bl.a. grundvandskøleanlæg, grundvandsvarmepumper, ATES anlæg, havvandsvarmepumper, havvandskøling samt spildevandsvarmepumpeanlæg.